At rejse i børnehøjde

Hvad er det egentlig vi helt konkret kommer til at bruge vores tid på under vores rejse? Jo, vi skal rejse, opleve verden, nyde at have tid og gøre det vi har lyst til. Derfor har vi heller ikke planlagt særlig meget af turen – for netop at kunne gøre det vi vil, når vi finder ud af hvad det er. Denne frihed er en fantastisk fornemmelse, men også noget uvant. Man bliver opmærksom på, hvordan vores liv de sidste år i høj grad har peget i en overordnet, men bestemt retning og gelinde skubbet os på vej.

Sådan et opbrud skal man lige finde sig til rette i. Det er tydeligt at mærke, at det også for ungerne er en stor ting. For dem er det endnu mere diffust. En rejse på et år er så lang tid, at de slet ikke kan forholde sig til det. Benjamin på fire spurgte Sarah om vi skulle sove på vores jordomrejse? Altså om vi var væk i så lang tid, at vi skulle overnatte undervejs? Det var et helt fantastisk spørgsmål og understreger bare, at en børneverden ser noget anderledes ud end det vi voksne går rundt i – gudskelov for det.

I skolen før sommerferien skulle Elias på syv tegne, hvad han skulle lave i sommerferien og da sommerferien på grund af vores rejse blev afkortet valgte han i stedet at tegne det her billede, som jeg synes er super skønt. Det viser nemlig lige præcis det vi skal det næste års tid.

Elias Joromrejse lys (1)

 

2 kommentarer til “At rejse i børnehøjde”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s