Ayurveda kuren

Jeg er ikke den store fan af massage. Jeg bliver altid en smule anspændt ved at skulle ligge på briks og have en ukendt person til at stå og trykke på mine skuldre. Jeg kan godt se, at konceptet giver mening rent fysiologisk og at man måske godt kunne nyde det med lidt tilvænning, men indtil videre er jeg ikke overbevist.

Vi er vel ankommet til Sri Lanka og er rejst op til det nordøstlige hjørne til en mindre by ved navn Nilaveli. Turistindustrien er endnu ikke skyllet ind over stedet i massivt omfang og fritgående køer trasker rundt stort set alle steder. Det er en dejlig og afslappet oplevelse at være lidt væk fra det hele, men giver også anledning til nogle praktiske besværligheder.

Jeg har været så uheldig at at tildrage mig en typisk ferieskade. Det sidste sted vi boede var der en pool og da jeg legede med ungerne lykkedes det mig at få et knæk i nakken, sådan at jeg nu kun kan bevæge hovedet i bedste robocopstil. Men hvor støver man en kiropraktor op i det nordøstlige hjørne af Sri Lanka? Vi fik snakket med værten her hvor vi bor, og hun nævnte, at der lå et kursted i nærheden, hvor man praktiserer en traditionel form for Sri Lankansk massage, Ayurveda, og på stedet skulle der ligeledes være en uddannet læge. Mig ind i en tuktuk og afsted.

Kurstedet var idyllisk og jeg blev mødt af lægen, som jeg på en blanding af tysk og engelsk fik forklaret, at jeg altså ikke skulle have en massage, men gerne ville har sat min nakke på plads. Jeg troede, at vi kom frem til en gensidig forståelse og blev så ført ind i et rum med en briks, hvor jeg blev bedt om at lægge mig. I rummet spillede et lille musikanlæg stille klokkemusik og der var en tyk lugt at røgelse. Det første lægen gjorde var at bygge en én cm vold op i et lerlignende materiale mellem mine skulderblade. Volden dannede en cirkel, som der blev hældt noget varmt og stærkt lugtende væske ud i sådan at jeg havde et kunstigt væskereservoir balancerende på ryggen. Så sagde lægen “I’ll be back in twenty minutes” og forlod rummet.

Efter tyve minutters balanceren fik jeg så den “medical examination” jeg var blevet lovet. Det mindede kraftigt om en massage, dog med den tilføjelse, at lægen bankede min ryg med varme stofposer med fugtige teblade(?) i. Afslutningsvis fik jeg smurt min ryg ind i en kraftigt lugtende, sort, olielignede substans med en formaning om ikke at vaske det af de næste to timer. Der blev sagt farvel og jeg fik at vide, at hvis jeg stadig havde smerter dagen efter kunne jeg komme tilbage og få ny olie på – free of charge.

Mig ind i en tuktuk igen og tilbage til vores eget sted. Det har været et fantastisk syn for folk her i byen: En høj, rødhåret mand i bar overkrop med sort kraftigt lugtende olie på skuldrene i en tuktuk.

Hvis jeg nu havde været en større fan af massage er jeg sikker på, at det havde været yderst behageligt at få en autentisk ayurvedakur, men jeg kan altså stadig ikke bevæge mit hoved ordentligt. Måske går der bare lidt tid inden det virker?

 

2 kommentarer til “Ayurveda kuren”

    1. Det var heller ikke helt meningen, at jeg skulle have sådan en behandling. Det var dog lidt svært at sige stop, når man har fået bygget ting oven på sin ryg. Jeg sætter mit lid til smertestillende og tid ( -:

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s