Andre hverdagsbesværligheder

En af de ting, som er fascinerende ved at rejse er, at man konfronteres med virkeligheder, som man ikke normalt møder derhjemme. Et menneskeliv kan være pakket ind i alle mulige særlige, fantastiske og forfærdelige rammer, som man slet ikke kan forestille sig når man har sin daglige trummerum i Danmark.

Her på Sri Lanka er der masser af elefanter, ca.6000. Det lyder måske ikke af meget, men når man tager øens størrelse i betragtning er det noget som sætter sit præg på de dele af øen, hvor elefanterne findes. For en uges tid siden var vi en lille by ved navn Habarana, hvorfra vi besøgte nationalparken Minneriya. Parken er på grund af et kunstigt anlagt vandreservoir  (anlagt for flere hundrede år siden) et foretrukket sted for elefanter i den tørre periode, hvor vandløb og søer tørrer ud. Det var en fantastisk oplevelse at se elefanterne bade og opholde sig ved søen.

Noget som jeg ikke umiddelbart tænkte på var, at nationalparken ikke er hegnet ind. Så snart vi får en elg i Danmark får den jo sin egen indhegning, men her på Sri Lanka er grænserne mellem den vilde natur og de steder hvor normale mennesker bor og arbejder langt mere sammenflydende. Elefanterne bliver derfor også noget, som alle der bor i nærheden af steder med elefanter, skal forholde sig til. Særligt landmændene er udsatte. En elefant kan spise over et hundrede kilo grønt om dagen, så en mindre flok elefanter skal altså ikke være på besøg længe i ens rismark før alt er væk. Det er simpelthen et reelt problem på Sri Lanka.

Sarah læser i øjeblikket en bog om Sri Lanka, som rummer en anekdote omkring landmænd, som sætter sig op i træerne ved deres marker og synger særlige sange, for at holde elefanterne væk fra deres afgrøder. Sangene er ikke tilfældige, men særlige elefantskræmmende sange. Her er der da tale om et hverdagsliv, som man ikke umiddelbart ville forestille sig i Danmark.

Dette kunne være en dansk mark bortset fra herren til venstreVersion 2

Jeg spurgte Arjun, vores chauffør som kørte os rundt i Minneriya, om historien virkelig havde noget på sig. Han svarede, at bønderne stort set gjorde alt, hvad de kunne finde på for at holde elefanterne fra deres marker; råbe, skrige, synge, smøre chilipulver på hegnene, fyre fyrværkeri af osv. Tidligere havde det også været lovligt at affyre våben op i luften for at skræmme elefanterne væk, men det er nu blevet forbudt, efter, at der har været tilfælde hvor våbnene var blevet affyret lidt mere horisontalt og i retning af elefanterne.

Elefanten er et højt værdsat dyr på Sri Lanka. Den spiller en central rolle i landets historie og i den buddhisme, som langt den ovevejende del af befolkningen vedkender sig. Samtidig er den en vigtig brik i den turisme som i disse år boomer på øen. Der er altså en stor respekt for og afhængighed af dyret og der er derfor også et stærkt ønske om, at elefanterne skal have deres plads på øen. Men hvad gør man så som landmand?

Elefanthegn der skal beskytte trafikanter og elefanterdsc_0088

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s