Hajer og myrer er lige gode

Når vi rejser er det meget på børnenes præmisser. Det er deres grænser som definerer hvad vi gør og i hvilket omfang. Det lægger en dæmper på vores besøg til historiske ruiner og kunstmuseer og betyder fokus på at kunne tage sig tid til at dvæle ved de små forunderlige ting der opstår undervejs – helst noget med dyr. Det gør bestemt ikke noget og det er fedt at være med i  børnenes begejstring og undren over de ting vi møder.

I øjeblikket bor vi i en lejlighed i Hikkaduwa på sydkysten af Sri Lanka. En lille by, som var et hippie hæng-ud sted i halvfjerdserne, for så at forvandle sig til et Sri Lankansk Sunny Beach med alt hvad det indebærer af barer, diskoteker, tankeløs bebyggelse og ødelæggelse af en fantastisk kyststrækning. Stedet blev hårdt ramt af tsunamien i 2004 og byen har siden da kæmpet med at komme på fode i igen – i en mere afdæmpet udgave. Vi har fået et rigtig godt indtryk af området og nyder at være her. Vi bor godt nok lige op af togbanen, men selv om togene konsekvent passerer forbi med hornet i bund (for at skræmme køer og krydsende tuktuker af sporet) er det kun i et nærmest charmerende omfang.

Lejligheden er dejlig med god plads, men vi kæmper lidt med små myrer, der opsporer alle madvarer som ikke er hermetisk tæt pakket ind. Det resulterede desværre i, at jeg fik serveret en nudelsuppe med myrer i for Elias. Vi har også tidligere fået myrer i en varm kakao og ungerne har været enormt optagede af disse myreoplevelser og har i en blanding af fascination og påtagen afsky diskuteret, hvorfor myrerne vil have vores mad? Hvordan vi kan forhindre dem i at stjæle mere mad? Hvor mange myrer man kan spise før det bliver ulækkert? osv. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det bliver en af de ting som børnene kommer til at huske fra jordomrejsen.

For en uges tid siden var vi på snorkeltur ved Pigeon Island, et naturreservat i det nordvestlige Sri Lanka. Da Hannah, Elias og jeg vadede ud for at snorkle, svømmede der en hvidtippet revhaj forbi lige foran os. Den var et godt stykke over en meter og er den største haj jeg nogensinde har været i vandet med. Jeg har altid gerne ville se hajer frit, men har også altid været lidt beklemt ved tanken om at være  i samme vand som en “større” haj. Hajer er fredelige, men når man står i situationen bliver man meget bevidst om, at hajer er rovdyr – det hjælper heller ikke på det, at vand forstørrer det man ser. Fascinationen (og fornuften) overvandt reptilhjernen og vi snorklede videre for at se om vi kunne se mere til hajen. Den undgik os desværre. 

Da vi kom op af vandet igen var jeg vildt begejstret og fortalte stolpe op og stolpe ned om, hvor heldige vi havde været og hvor stor en oplevelse det var. Hannah og Elias kunne godt anerkende, at det havde været en oplevelse, men på den anden side, var det jo kun et kort øjeblik vi så den og så var den væk. Samtidig lavede den jo heller ikke noget supersejt, mens vi så på den.

Jeg kommer helt sikkert til at huske hajen når denne tur er overstået og det tror jeg også ungerne gør, men på mange måder tror jeg, at myrerne har været en lige så stor oplevelse for dem.

DSC_0060 (2).jpg

 

 

5 kommentarer til “Hajer og myrer er lige gode”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s