Plastikforurening og snorkling

Jeg har før læst om de store øer af plastik, som driver rundt i verdenshavene, i mere og mindre opløst tilstand. Det er skræmmende, men alligevel også uhåndgribeligt og meget langt væk. Her på Bali er forureningen af have og strande desværre også udbredt og meget håndgribelig.

Vi har lejet en villa i det nordøstlige hjørne af øen nær en lille by, der hedder Amed. Området er meget stille og vi har valgt det med henblik på at kunne arbejde med nogle småprojekter og for at kunne snorkle og dykke. Der er mange fantastiske snorkelsteder her i området, som alle kan nås fra stranden. Det er bare at tage masken og svømmefødderne på og plaske nogle få meter ud, så bliver man mødt af farverige fisk og et flot koralliv.

Desværre bliver man også mødt af andet end den flotte natur. Når strømmen er “rigtig” fører den store mængder af affald med sig; plastikposer, plastflasker, gamle presseninger og alt muligt andet lægger sig som en dyne hen over de fantastiske koralrev. De fisk, som man før var så optagede af at kigge på, forsvinder nu i en stille invasion af større og mindre stykker plastik. Når havstrømmene slår ind med sådan en omgang plastik føles det nærmest som at bevæge sig i en baggård med tørrestativer, hvor vasketøjet er stykker af plastik, som langsomt og vægtløst svæver forbi. Det er simpelthen så sørgeligt.

Vi har spurgt lidt omkring, hvor skraldet kommer fra og det virker til at være svært at lokalisere kilden. Det mest sandsynlige er nok en blanding af lidt af hvert. Turistindustrien på Bali er enorm – omkring 4 millioner turister besøgte øen i 2015. Det skaber desværre også en masse affald, som ikke altid bliver afskaffet på den mest hensigtsmæssige måde. Problemet er ikke kun lokalt og fra andre steder i Indonesien og længere væk driver affald også til og forbi Bali.

Området omkring Amed er ikke overrendt af turister, men mange af dem der kommer, kommer for at dykke og snorkle. Derfor er der også mange initiativer for at afhjælpe problemet. Hver mandag er der oprydning på strande, hvor lokale og turister mødes og samler skrald. Der har også været andre initiativer, hvor man har forsøgt at stoppe problemet nærmere kilden. Blandt andet har to balinesiske skolepiger udrettet imponerende meget gennem initiativet Bye, bye plastic bag.

Ungerne har også været meget optagede af forureningen. Det gør et stort indtryk, når man ligefrem svømmer rundt i det. Vi får talt med dem om det og hvad man kan gøre, og selv om det jo er på et mikroplan giver det vel en bevidsthed om, at vi skal passe på vores omgivelser. Benjamin har foreslået, at vi skulle sætte nogle skilte op – jeg har lidt på fornemmelsen, at det ikke er nok, men mange bække små.

Lidt billeder fra det ellers fantastiske vand omkring Amed.

dsc_0304dsc_0203dsc_0417dsc_0408

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s