Vandretur på vulkanen Gunung Batur

Da vækkeuret ringede klokken kvart i et om natten overvejede jeg om det nu egentlig var en god ide. Heldigvis tænker jeg hverken særligt godt eller meget den første times tid efter jeg vågner, så tanken blev ved det og jeg fik vækket Hannah og Elias og fik dem i tøjet uden at de helt vågnede. Udenfor ventede Made, vores chauffør, som skulle køre os de godt to timer til vulkanen Gunung Batur.

Gunung Batur er en aktiv vulkan, som ligger vest for Amed, hvor vi bor. Den er et yndet udflugtsmål, da trekket derop er smukt og timer man det med solopgangen kan man nyde en fantastisk udsigt over Bali, hvor solen står op bag Balis største og hellige vulkan Gunung Agung. Vi havde overvejet om vi skulle bestige Gunung Agung, men trekket der er noget længere og sværere, og selvom vi har haft stor fornøjelse med vandreture på Sri Lanka ville Agung nok være lige i overkanten.

Det er svært at vurdere, hvor meget man kan klare når man har børnene med. Internettet er komplet ubrugeligt i den sammenhæng. Når man tjekker forskellige sider om vandreture på Bali svinger andre rejsendes erfaringer fra Poul fra New Zealand der trekkede op til toppen af Agung med sine to børn på 1,5 time og syntes det var piece of cake til Mary og Jasper fra Holland, som måtte opgive med deres børn, fordi de syntes, at det var for usikkert. Sarah og jeg landede på beslutningen om at trekke til toppen af den noget mindre Gunung Batur og at det kun skulle være Hannah, Elias og mig som foretog turen.

Klokken lidt over et var børnene godt placeret i bilen og vi kørte afsted. Selvom vejene til vulkanen er snoede og bumpede fik de begge to heldigvis lidt ekstra søvn undervejs. Klokken lidt over tre var vi fremme og jeg kunne vække to børn, som godt groggy fik sagt hej til vores guide Nik og fik stukket en lommelygte i hånden hver. Hverken Hannah eller Elias var helt vågne da vi begyndte at gå og Hannah fortalte, at hendes ben altså stadigvæk sov og ikke helt kunne gøre som de skulle i mørket. Igen overvejede jeg om det nu var en god ide at kaste sig ud i en vulkanbestigning midt om natten.

Selvom om det var mørkt og svært at se stien gik det rigtig fint. Vi tog tingene i vores eget tempo og fik lyst på uhyggelige skygger med vores lommelygter sådan at de blev reduceret til de buske, sten og træer, som de heldigvis var. Samtidig kunne vi nyde en fantastisk stjernehimmel og en ren og kølig luft. I mørket var det svært at se omgivelserne, men turen startede fladt indtil vi kom hen til vulkanens fod. Op ad bjerget kunne man se lygterne fra andre vandrendes lommelygter, som dannede små lysende tråde op ad vulkanen. Selvom klatreturen op ad bjerget ikke er teknisk svær, er stigningen konstant, men med nogle snackpauser undervejs kom vi op til bunden af krateret. Klokken nærmede sig fem og vi var godt brugte, men ungerne var fulde af gå-på mod og selvom jeg foreslog at vi kunne stoppe her og se solopgangen var de begge begejstrede for at fortsætte helt til toppen.

Flere steder langs krateret er der sprækker i jorden hvor man kan mærke varmen fra vulkanens indre og faktisk skulle man kunne koge æg i sprækkerne, hvis man har vand og æg med. Jeg havde godt nok tre æg med i rygsækken, men i begejstringen over klatringen glemte jeg helt at finde dem frem. Det gjorde nu ikke noget for både Hannah og Elias var fuldt optagede af at klatre og havde blikket rettet mod den vulkantop, som vi endnu ikke kunne se på grund af skyer. Mine bekymringer for om vi havde kastet dem ud i for meget var nu pist væk.

Lige da det begyndte at lysne for alvor nåede vi toppen. Perfekt timing og vi kunne nu nyde den fantastiske solopgang og en velfortjent kakao, som vi havde båret med. Jeg tror både Hannah og Elias kunne mærke, at de havde gjort noget særligt og selvom den manglende søvn og ømme ben satte sine spor var der højt humør på toppen.

Solopgangen fremmanes – det handler om timingVersion 2

dsc_0479-1

Nu er det jo sådan med bjerge, vulkaner og den slags at er man først klatret op på dem, skal man også ned igen. Vi var alle trætte, men med en masse pauser undervejs kom vi vel tilbage til vores bil, godt seks timer efter vi havde startet vandreturen. Det er sgu godt gået af en på 8 og en på 10. Elias var så træt, at han kun lige orkede at hæve hånden i en tavs farvelhilsen til vores guide Nik, inden han kravlede ind i bilen og lagde sig til at sove. Selvom vi her dagen efter vandreturen stadig er lidt trætte, var det en stor oplevelse og hvor er det fantastisk, at vi kan gøre sådan nogle ting med vores superseje unger.

Elias og vores guide på vej ned langs krateretdsc_0586-1

Gunung Batur set fra vulkanens fod. Vi var oppe på toppen til højre.dsc_0605-1

4 kommentarer til “Vandretur på vulkanen Gunung Batur”

  1. Wow! Sikke en fed oplevelse og sikke dog en udsigt I fik deroppe 🙂 Vi besteg også et bjerg på Bali, men det regnede samtlige timer vi besteg det, så der var desværre helt overskyet, da vi nåede til vores view point. Jeg er glad for, jeres gik så godt, nu hvor I havde børnene med 🙂

    Like

    1. Hej Mia. Ja, vi var heldige med vejret og det var en fantastisk tur. Jeg kan se, at I også får rejst en del, så mon ikke I kan tage revanche en dag – og held og lykke med jeres blog. Det ser spændende ud. Mvh Anders

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s