Fridykning i Amed

Der er ikke meget Enzo fra The Big Blue over mig, men efter snart en måned at have passeret fridykkere på vores snorkelture her rundt om Amed kunne jeg ikke modstå nysgerrigheden længere og blev nødt til at tilmelde mig et kursus i fridykning.

Jeg kender ikke særligt meget til fridykning. Referencerammen har været Luc Bessons “The Big Blue” fra 1988, hvor man følger to fridykkeres rivaliseren og bånd til havet op til og under en fridykningskonkurrence. De billeder der sidder fast i mit hoved fra den film har ikke ligefrem gjort fridykning til noget, som jeg absolut skulle prøve. Nok viser filmen en stor sammenhørighed med verden under havoverfladen, men samtidig skildrer den også en fuldstændig forrykt sport, hvor mere eller mindre forskruede mennesker forsøger at dykke så langt ned i havet som muligt uden ilttank og kun med den luft de kan indånde ved overfladen.

 

For et par uger siden var vi ude og snorkle ved et vrag fra anden verdenskrig, som ligger tæt ved kysten. Livet af fisk omkring vraget var helt fantastisk og vi var alle dybt optagede af snorklingen. Selvom jeg godt ved, at vores børn er blevet gode i vandet, er det en lidt syret oplevelse at dykke ned på 5 meter vand og så blive prikket på skulderen af sin 10-årige datter, som selvfølgelig også lige skulle ned og se nærmere på fiskene. Den ro og sikkerhed vi efterhånden har opnået har samtidig vækket en nysgerrighed efter at finde ud af mere om, hvad det egentlig er der sker når man dykker ned i det blå uden at have en ilttank på ryggen.

Amed, hvor vi bor, er lidt af en oase for fridykkere. Vandet er klart og varmt og mange steder bliver der hurtigt dybt allerede kort fra stranden. Flere af de steder, hvor vi snorkler, bliver der halvtreds meter dybt allerede omkring 50 – 100 meter ude. Det er optimale forhold for fridykning og der er derfor en lille håndfuld steder i og omkring Amed, hvor man kan lære at fridykke. En eftermiddag tog jeg rundt og snakkede med nogle af stederne og samtalerne gav mig endnu mere blod på tanden. Billedet af de halvforskruede menneskers hovedløse konkurrence om at komme så dybt som muligt, blev nuanceret til et billede af en sport med flere facetter, hvor et ønske om blot at opnå større sikkerhed og bedre teknik i vandet er lige så gyldige motivationer.

Således opløftet tilmeldte jeg mig et kursus hos en fransk instruktør ved navn Yoram, som har slået sig ned i Amed for at lave et fridykningscenter. Yoram er vel et sted midt i fyrrerne og har dyrket fridykning på professionelt plan i over femten år. Hans personlige rekord i den konkurrence man også ser i The Big Blue er 122 meter. Jeg skriver det lige igen. 122 meter ned under overfladen og op igen på én mundfuld luft. Jeg følte mig i hvert fald i trygge hænder.

Kurset bestod af en del teori om hvordan ens krop reagerer når man forsøger at holde vejret så længe som muligt, hvordan man reagerer på det stigende tryk under vandet og endelig sikkerhedsprocedurer fra ende til anden. Det er slet ikke dårligt og selvom man ikke ræser hovedløst mod bunden presser man sin krop under rammer, som ikke er optimale, hvis noget skulle gå galt. Så godt at sikkerheden og viden prioriteres. Endelig er der selve den praktiske del. Overordnet set er der tre discipliner: Hold vejret så længe som muligt under vand mens du ligger stille i vandet, svøm så langt som muligt under vand horisontalt og endelig forskellige variationer af at dykke så dybt som muligt.

Det var fascinerende at opleve, hvordan man ved hjælp af teorien og øvelserne bliver markant bedre ekstremt hurtigt. Jeg havde ikke troet, at jeg kunne holde vejret særligt længe, men allerede efter kort tid kunne jeg holde vejret ubesværet i over to minutter. Det lyder måske imponerende, men verdensrekorden er på 11 minutter og 35 sekunder, så der er et stykke vej endnu. Ligeledes var jeg selv imponeret over de 45 meter jeg nu kan tilbagelægge under vand horisontalt, men igen er der et stykke til verdensrekorden på 300 meter. Dybdedisciplinen har jeg været nødt til at springe over, da jeg var forkølet under kurset og ikke kunne udligne trykket, når jeg dykkede ned, men bortset fra det har det været en fantastisk oplevelse.

Det er Elias der viser overskud i overfladen på billedet i toppen af indlægget.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s