Forskellige slags turister

Det sydlige Bali er et patchwork af forskellige turistenklaver, hvor forskellige typer af turister opholder sig i bestemte områder med andre af deres art. Vi er havnet i hjertet af Kuta, der hvor man skal have en delfin eller et dødningehoved tatoveret på skulderen for at passe ind. Det er ikke et perfekt match, men vi får meget godt ud af det.

Den største by på Bali hedder Denpasar og ligger et godt stykke nede i den tragt, som den sydlige del af Bali udgør. Inden for relativt få kilometer ligger mange af de steder, som de første turister på Bali valfartede til i større omfang. Siden er nye steder kommet til, men fælles for mange af dem er, at de alle ligger i den sydlige del af Bali. Først tog turisterne til Sanur på de østlige del af tragten, så til Kuta og Legian på den vestlige og langsomt er hele området syd for Denpasar groet sammen til et stort turistområde. Nogle steder er det altoverdøvende med resorts, gadebutikker med krimskrams og McDonalds restauranter, andre steder er det mere neutralt med en større blanding af balinesere og turister.

Vi bor som nævnt i Kuta, på Poppies Lane 1. Lige i hjertet af et gennemhærdet Sunny Beach for turister mellem 45 og 60 med tatoveringer på overarmene. Det er på ingen måde forbrydertyper. Det er søde og rare mennesker, som havde en fantastisk tur til Bali i deres ungdom og som nu genbesøger stedet alene eller med deres børn for bare at slappe af, kunne gå rundt i undertrøje og drikke en øl klokken 10 om formiddagen uden nogen rynker på næsen af det.

Når man har sagt farvel til et cafe latte drikkende og barnevognsfyldt Islands Brygge, er det lidt sjovt at være i sådan et miljø. Tit er det de små detaljer, som afslører forskellene: Fx den velkomstfolder, som var i vores lejlighed da vi ankom og som på første side har en advarsel om, at skulle ens nye tatoveringer smitte af på sengelinnedet, så betaler man altså selv for at få nyt sengetøj. Samtidig er der et fint skilt ved opgangen til vores lejlighedskompleks, som gør opmærksom på, at de forskellige voldsomme spøg og skæmt artikler man kan købe i krimskrams butikkerne ikke må medtages ind i bygningen.

Version 2

Havde vi kun været afsted i kort tid, havde vi nok valgt at flytte os til en anden del af Bali, men da vi har en masse praktiske ting vi skal have ordnet og området byder på et væld af butikker til at købe julegaver, en masse en-dagsture vi kan tage på med ungerne og en lejlighed som fungerer godt er vi fint tilfredse. Dødningehovedtatoveringen springer jeg nok over. Jeg tror ikke helt jeg kan bære den.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s