Toiletforhold på Mt Doom

Endnu en gang har vi været ude og gå på vulkaner eller rettere ved siden af vulkaner. Denne gang var vi alle fem afsted og selvom distancen var lidt længere end vores vulkanbestigning på Bali gik det fint. Sarah har allerede lagt nogle billeder ud fra turen, men jeg tænkte, at jeg ville supplere med lidt ord om turen.

Vi er blevet glade for at vandre her på New Zealand, men vi har nogle begrænsninger når det kommer til længere gåture, da vi ikke har udstyret til at lave en overnatning i nogle af de ellers mange shelters og hytter, som står til rådighed overalt på øen. Vores kufferter er allerede mere end fyldte (børnene har blandt andet en stensamling), så udsigten til også at skulle slæbe rundt på soveposer, telt osv. er ikke særlig attraktiv. Udstyret kan selvfølgelig lejes, men det er også besværligt. Vi har derfor holdt os til mindre ture, som kan gennemføres på en dag.

Midt på New Zealands nordø ligger Tongariro National Park, som rummer det måske bedste en-dags trek man kan lave på New Zealand: Tongariro Alpine Crossing. Turen er ikke særligt svær rent teknisk og ruten er tydeligt afmærket hele vejen. Alligevel er ruten så lang, små 20 kilometer, og vejret så omskifteligt, at vi var lidt usikre på om udfordringen måske ville være for meget for os. Vi spurgte os lidt omkring og fik at vide, at hvis bare vi ikke tog nogle chancer og gik ned hvis vejret blev dårligt skulle det nok gå. New Zealændere er meget optagede af sikkerhed – safety first. Så vi følte os overbevidste om, at det nok skulle gå.

Vi gik turen sammen med en anden familie fra Danmark – her er vi alle 8 på rutens første deldsc_0819

Turen går gennem et meget varieret terræn, hvor man starter ud på et svagt stigende stykke, som går gennem en frodig natur med lav bevoksning og masser af små bække med krystalklart vand. Derefter kommer to kraftige stigninger som fører en mellem Mt Ngauruhoe (2287 meter) og Mt Tongariro (1967 meter). Førstnævnte er blevet verdensberømt som Mount Doom fra Ringenes Herre filmene og selv om de glødende lavastrømme manglede, var den et imponerede syn. Når man er kommet vel over passene går man langsomt ned gennem snoede stier. Først gennem hedelandskab for så endelig at tilbagelægge de sidste kilometer gennem tæt skov.

Uanset hvor sej man er med en slikkepind i munden, er man træt når man når toppendsc_1030

Normalt tager turen 6 – 8 timer. Vi brugte næsten 10 med masser pauser til at puste ud, spise snacks og lege (den første del af turen var det meget aktive lege så som at løbe op og ned af bakker. Tilsidst var det mest noget med at stirre på en sten i tavshed). Til sidst var det mest noget med at stirre på en sten i tavshed). Selvom ruten ikke er teknisk svær, var der dog flere steder med skarpe stigninger og løse sten, så vi fik bestemt vores sag for. Alt i alt var det dog en fed oplevelse. Det er bestemt ikke sidste gang vi går en lang tur sammen.

Lige en kuriositet til sidst. Hvis man tror, at Saurons orker i Ringenes Herre levede under kummerlige forhold kan man tro om igen. Faktisk er Mount Doom udstyret med udmærkede toiletter.dsc_0917-1

 

 

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s