Spritklare floder og fiskedrømme

For nogle dage siden fik jeg mulighed for at fiske i Tongariro floden, som løber syd for Taupo søen. Det resulterede i en god solskoldning og to ben fyldt med små åbne sår efter at være blevet spist af sandflies. Men, når man får mulighed for at gøre en af de ting, som man sætter allermest pris på, kan man udholde meget. Så jeg går stadig rundt og smiler, selvom mine ben ligner noget der er løgn og klør som bare pokker.

Når man kører rundt på New Zealand passerer man det ene fantastiske vandløb efter det andet. Jeg tror Sarah har været nervøs for at vi skulle køre galt flere gange, når min opmærksomhed på vejen er forsvundet fordi vi er kørt forbi et ekstra interessant vandløb – og dem er der mange af. Vores formål med at besøge New Zealand er ikke at fiske. Børnene synes det er hyggeligt at tage på en lille fisketur med deres far, men koncentrationen forsvinder hurtigt og der er jo så meget andet man kan forundres over. Det er lige sådan det skal være. På den anden side ville jeg have haft svært ved at tilgive mig selv, hvis jeg var rejst fra New Zealand uden at fiske i en af de berømte floder.dsc_1490For nogle dage siden forlod jeg derfor børnene og Sarah på en campingplads og satte mig ind i vores autocamper for at sætte kursen mod Tongariro floden, som er berømt for sit krystalklare vand og store bestand af regnbue- og bækørreder. Første stop på turen var byen Turangi, hvor jeg kørte ind for at leje lidt fiskeudstyr. Jeg spurgte i butikken om waders var nødvendige. Ekspedienten sagde noget i stil med, at rigtige mænd ikke har brug for waders om sommeren. Jeg forlod butikken med en lejet fluestang, et godt udvalg af fluer, et fiskekort og selvfølgelig ingen waders.

Tongariro floden slynger sig gennem et smukt landskab og er klar som sprit. Det var et fantastisk syn at gå ned til floden efter at have parkeret autocamperen. Der var ikke gået mange minutter, før jeg så den første ørred springe fri af vandet i jagten på et insekt. vidunderligt – intet mindre. Fiskeriet skulle være bedst om aftenen, men jeg havde kun eftermiddagen til rådighed og havde derfor ikke de store forventninger til at fange noget. Alligevel lykkedes det at overliste en fin regnbueørred, som gav mig kamp til stregen i flodens hårde strøm.DSC_1483.jpgRegnbueørreden var ikke det eneste bid jeg fik. For at kunne fiske længere ude i floden vader man ofte nogle meter ud, og da jeg første gang listede ud i det kolde vand tænkte jeg, at det var godt, at jeg havde undladt waders. Vandet var koldt, men på en varm sommerdag var det rart lige at blive kølet af. Problemet skulle vise sig at være et andet. Kort efter jeg kom ned til floden blev mine bare ben udsat for et konstant angreb af sandflies – jeg ved ikke helt hvad de små fluer hedder på dansk, men en slags store knot, som bider små huller på huden. De var en pestilens uden lige, men når man fisker ved en af verdens bedste fiskevande virker de små irriterende kræs bid mindre vigtigt. Her nogle dage efter tænker jeg, at jeg måske alligevel burde have lejet waders, men smilet på mine læber kan selv 150 små kløende bid på benene ikke fjerne.

Tongariro Riwer – sandflies and fishing from Anders Nielsen on Vimeo.

One thought on “Spritklare floder og fiskedrømme”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s