Den svære hjemmeskoling

Når vi rejser er det i perioder svært at opretholde en fast rutine omkring børnenes hjemmeskoling. Her på New Zealand, hvor vi hele tiden flytter os i vores lille autocamper, har det været svært at få sat os ned og få øvet dansk og matematik, sådan som vi egentlig havde tænkt.

Når man rejser rundt sådan som vi gør, bliver man meget opmærksom på den styrke som ligger i at have faste rammer. På rigtig mange måder er det en befrielse ikke at have ugens program skemalagt og vi nyder det privilegium det er, at vi hele tiden oplever ting, som vi ellers aldrig ville. Med børnene er det dog lidt af et tveægget sværd, da vi selvfølgelig gerne vil have, at vi kan komme hjem og at de kan indgå i en normal skolekontekst uden at opleve, at deres kammerater har taget et tigerspring foran dem rent fagligt.

Vi ved godt, at man ikke kan få det hele, men omvendt burde det ikke være så svært at presse en time eller tos undervisning ind på nogenlunde fast basis. Alligevel er det kun lykkedes os at finde bøgerne frem en enkelt gang mens vi har været her på New Zealand. En stor del af det ligger hos os selv. De faste rammer, som der er når man har en normal tilværelse i Danmark hjælper en på vej. Der er faste rutiner for at få børnene afsted i skole inden arbejde og skolen står for rigtig meget. Her skal vi selv skabe anledningen og rammen og sige: I dag bruger vi altså to timer på at arbejde med tabeller, læsning eller noget helt tredie.

Gåtur på UrupukapukaDSC_1717.jpg

Når man rejser er det selvfølgelig ikke røv-til-sæde undervisning, som skal fylde særligt meget. Det ville være tåbeligt. Vores børn oplever og lærer utroligt meget, men nogen gange kan man blive grebet af en usikkerhed omkring om det de så lærer er godt nok. Tit er det svært håndgribelige ting. I går var vi ude og besøge en mindre ø, Urupukapuka, her i det nordlige New Zealand. På Urupukapuka gik vi nogle gode ture og snorklede. Her var vi så heldige at se en kæmpe pigrokke, som svømmede rundt tæt ved klipperne og på ingen måde var sky overfor vores tilstedeværelse. Det var en oplevelse, som gav anledning til en masse spændende samtaler og jeg er sikker på, at oplevelsen satte sig hos børnene. Samtidig var der nogle mærkelige vindehekse/frø? som blæste over stranden og som børnene legede var får der skulle passes (og klippes). Da vi kom hjem var jeg sikker på at børnene havde haft en dejlig og lærerig dag, men hvad så med matematikken og dansk?

Egentlig er jeg ikke bekymret på vores børns vegne. De skal nok klare den når vi kommer tilbage, men opgaven med at klemme et par timers undervisning ind løbende mens vi rejser har vist sig at være en større udfordring end vi lige umiddelbart havde tænkt. Vi satser dog stærkt på at vi kan genfinde den gode rytme vi har haft tidligere når vi kommer til Argentina om nogle dage.

DSC_1779.jpg

DSC_1722.jpg

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s