Om at rejse med børn – og noget med søløver

Nu har vi været afsted et stykke tid og vi har efterhånden fået en god fornemmelse af, hvad det er der fungerer for os som familie når vi lever en midlertidig nomadetilværelse rundt i verden.

Vi er blevet bekræftet i, at det er en god ide at involvere børnene i rejseplanlægningen. Ikke så meget i forhold til hvilke lande og områder vi vil besøge, men mere i forhold til hvad vi helt konkret skal lave og i hvilket tempo. Når de faste referencepunkter som skole, hjem osv. er væk kan vi mærke, at børnene kan blive lidt forvirrede og føle sig frustrerede over, at alt forandrer sig hele tiden – særligt når vi bevæger os meget rundt. Hvor er vi er henne? Hvorfor skal vi flytte os når nu der er kaniner her?  Osv. Her giver det dem en bedre ro, når de kender til og er med til at vælge hvad der skal ske videre på rejsen.

Samtidig er vi begyndt at lægge nogle pauser ind, hvor vi holder ferie fra rejseriet. Det handler om med mellemrum at lave absolut ingenting et sted, hvor det er rart at være. Nogle gange har ikke kun børnene, men også Sarah og jeg simpelthen brug for en pause fra alle oplevelserne. Så kan man også nyde genkendeligheden ved at gå ind i det samme supermarked mere end en gang og dermed slippe for at skulle bruge tid på at spekulere over, hvor de mon har placeret brødet i lige den butik.

Når det så er sagt er det meget tydeligt, at børnene og vi selv elsker at opleve alle de forunderlige ting, som verden nu kan tilbyde. For nogle dage siden tog vi en lang køretur for at komme til et sted, hvor spækhuggere kaster sig ud i et akrobatisk stunt, hvor de svømmer helt op på stranden for at sætte tænderne i søløveunger, som leger i brændingen. Vi så desværre ikke skyggen af spækhuggere, men turen blev for børnene reddet af et nysgerrigt bæltedyr, som luskede omkring mens vi spiste vores medbragte frokost. Bæltedyret var på ingen måde sky og luntede rundt mellem vores fødder i flere minutter, før det skuffet stak afsted, da vi ikke havde noget som det kunne spise. Så var de seks timers køretur på grusveje reddet for børnene.

Det er ikke fordi, at oplevelserne behøves at være storslåede eller eksotiske, men det der med at have fokus på og tid til at opleve noget sammen som er sjovt, anderledes eller fascinerende føles hele vejen igennem rigtigt.

Hannah og jeg har hygget os med at lave en lille video fra vores snorkeltur med søløver ved Puerto Madryn. Der er nok ingen Oscar statuetter på vej i vores retning, men det behøves der heller ikke.

Snorkeling with sea lions in Argentina from Anders Nielsen on Vimeo.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s