Tilbage i egne fodspor

For 17 år siden rejste jeg rundt i Sydamerika med min gode ven Kristian. Nu er jeg tilbage et af de steder, som vi besøgte den gang, San Pedro de Atacama, en lille by i det nordlige Chile, som absolut intet har at byde på ud over den fantastiske natur der omgiver den.

Turen fra Salta i Argentina til Chile foretog vi med natbus gennem Jama Passet som bringer en gennem Andesbjergene og op i en højde af 4300 meter. Ud over en omstændig grænsekontrol var turen faktisk helt ok: Sæder der kunne lægges ned, benplads og gode veje. Vi fik i hvert fald sovet så meget som man nu kan i en bus. Turen over land gennem Andesbjergene er smuk, men der er også en vis risiko for, at de forskellige pas er lukkede på grund af sne og is. Heldigvis kom vi igennem den dag som vi havde planlagt. Umiddelbart før vi tog afsted var Jama Passet lukket og vi har lige hørt, at det er lukket igen.

Grunden til, at vi besøger San Pedro de Atacama er, at byen er udgangspunkt for rejser til Bolivia gennem højlandet, el altiplano, som ligger i en imponerende højde på næsten 4000 meter over havets overflade. Højlandet er fyldt med en fantastisk natur og det har været en af de ting, vi har glædet os mest til at se på vores tur rundt om jorden.

Desværre har vi timet vores ankomst til San Pedro de Atacama med karnevallet i Bolivia. At finde en chauffør, der vil køre en til Bolivia mens karnevallet står på er omtrent lige så sandsynligt, som at finde en nål i en høstak. Vi har derfor været nødt til at udskyde vores rejseplaner nogle dage. Nu må vi se, hvornår det kan lade sig gøre.

Imens slapper vi af og tager på småture i området. Vi har været ude og lege gauchoer. Benjamin er den fødte sydamerikanske cowboy. Han syntes, at det var absolut håbløst, at han skulle ride sammen med mig. På trods af utallige forsøg på at overtale mig til at stå af, syntes han dog, at det var en stor oplevelse. Der kom i hvert fald en masse spontane Yihaa råb undervejs.

Billedet øverst i indlægget viser vulkanen Licancabur, som troner med sine 5916meter bag San Pedro de Atacama

Gauchoen Benjamin.spda-1-5

San Pedro de Atacama er fyldt med løse hunde. Heldigvis er de fleste velnærede og fredelige. Denne hund stod og gøede af kattekillingen i 5 minutter uden at killingen fortrak en mine. Om den var lammet af frygt elller katteligeglad ved jeg ikke. Det endte i hvert fald med, at killingen luskede afsted til sidst uden at blive bidt.spda - 1 (4).jpg

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s