Hvad er der i kufferten?

Regnen vælter ned i Cancun. Regn som man kender det fra en kraftig byge i Danmark, her bliver det bare ved og ved. Det begyndte i går, netop den dag hvor vi havde valgt at besøge Isla Mujeres, en lille ø med dejlige strande. Vi havde nu en god tur alligevel, og vi fik snorklet for nok sidste gang i denne omgang.

Når regnen sådan trommer løs har vi forskanset os i vores lejlighed her i Cancun og eftersom vi snart skal sætte kursen mod New York giver sådan en stille eftermiddag mulighed for at gøre lidt status. At gøre sig klog på vores hidtige rejser er stadig alt for diffust, vi er stadig i det, men når jeg går her og pakker ned til vores sidste stop inden Danmark, er det lidt sjovt at lægge mærke til hvad bagagen nu indeholder.

Vores trofaste rygsække rummer blandt andet en lille plastikpose med otte tænder i. Det er de mælketænder som ungerne har tabt undervejs og som vi har besluttet at tage med hjem til Danmark, da vi har været lidt usikre på tandfeernes globale dækning. Gad vide om vi kommer ind i USA med dem?

Jeg har haft 6 t-shirts og en skjorte med på turen. De har nu alle huller efter nonstop brug og efter at have været vasket på alle mulige måder og under alle mulige forhold, lige fra vask og presning gennem hotelservice til vask i koldt vand i en håndvask. De kommer alle med – i hvert fald til næste stop. Vi er lidt uenige i familien om t-shirts bliver bedre med slid eller bare grimme.

Vi har boet ca. 40 forskellige steder: Vi har boet i telt, i autocamper, i lejligheder, på værelser, på hoteller, i gated communties, midt i storbyer og ude på landet. Undervejs er rygsækkene blevet fyldt med alt fra sri lankansk kanel, vulkansten fra Bali, peruviansk salt, mexicanske hængekøjer, new zealandske muslingeskaller, bolivianske malerier og alt muligt andet.

Det er unægteligt et lidt mere varieret indhold man har i hænderne når bagagen skal pakkes nu, end da da vi tog afsted.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s